Toscana

Oprettet d. under Inspiration til Bryllupstemaer

Toscana

Er I vilde med Italien, hvorfor så ikke skabe en bryllupsfest som oser af rustik, toscansk stemning? Hold farvene i hvide, brune og grønne nuancer, evt. tilsat et sart farvestrejf hist og her. Lad bordene være rå, eller dæk dem med tunge hvide bomuldsduge og kraftige servietter. Spring de ekstravagante blomsterdekorationer over, og pynt bordene med rustikke potter med rosmarin eller lavendel. Vælg enkle gaveæsker eller poser, dekoreret med enkle silkebånd eller kraftig snor - og naturligvis fyldt med lækre, italienske bryllupsmandler. Pynt lofterne med masser af hvide rispapirslamper og pom poms i forskellige størrelser for at skabe en landlig "lade-stemning" og blødt, romantisk lys. Tilsæt lækker mad og god vin, og I har opskriften på en smuk og afslappet italiensk bryllupsfest - selv i det nogle gange lidt kølige Danmark :)


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar