Stylish Vintage

Oprettet d. under Inspiration til Bryllupstemaer

Stylish Vintage

Er I til retro, sjove detaljer og en afdæmpet farvepalette, er dette temaet for jer. Skab bunden for jeres tema med hvide og brune toner, og tilsæt en enkelt eller 2 af jeres yndlingsfarver i støvede nuancer for at sætte jeres eget præg på festen. Dette tema drejer sig først og fremmest om de små personlige detaljer: bland nye organzasløjfer og -duge med fine gamle blonder eller råt sækkelærred, giv jeres gæster forskellige favor æsker og poser med forskelligt indhold, bind sløjfer om servietter og bestik i stedet for fine servietringe, sæt forskellige gamle glaskander frem med jeres yndlingscocktails, og server dem med fine stribede eller prikkede sugerør med jeres monogram. Dekorer festlokalet og ceremonien med pom poms i forskellige farver og størrelser, og hæng rispapirslamper i træerne udenfor for en sjov og afslappet retro stemning.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar